Mere brugerdrevet innovation!

By Sidsel Bech-Petersen

Projektet “Brugerdreven innovation – en ny drivkraft i biblioteket” har startet en blog om brugerdrevet innovation: drivkraft.wordpress.com

Projektet er et samarbejde mellem Herning, Århus og Roskilde Bibliotekerne og har til formål at afdække, hvordan vi i bibliotekerne med fordel kan inddrage brugerne i vores udviklingsarbejde.

Der er unægteligt megen snak om brugerdreven innovation for tiden (fx her og her), og et mål med projektet er derfor også at få sat ord på, hvad brugerdreven innovation egentlig betyder: Det kan både være en række metoder man anvender for at afdække brugernes behov, så vi kan lave mere træfsikre løsninger – og det kan være en helt ny måde at tænke biblioteket på, hvor brugerne i højere grad tænkes ind som en ressource frem for et problem.

På bloggen vil vi løbende skrive om nye perspektiver på brugerdreven innovation i forhold til bibliotekerne, så følg med der!

Læg en kommentar